Tasty Planet: Back for Seconds

Når en telefon ligger fremme på sofabordet, er et spil, man kan forstå med det samme, ofte det nemmeste at dele. Jeg synes, Tasty Planet: Back for Seconds passer godt til den slags korte, uformelle spilsessioner: man ser hurtigt, hvad ens lille figur skal gøre, og kan more sig med at følge dens voldsomme vækst. Det er et skørt actionspil fra Dingo Games, men den enkle idé gør det tilgængeligt også for folk, der ikke normalt spiller actionspil.

Et spil, man hurtigt kan give videre

Forestil dig, at du venter på, at aftensmaden bliver færdig, eller at nogen andre skal bruge telefonen om lidt. Her fungerer spillet bedre end en lang, historietung oplevelse, fordi man kan begynde at styre figuren uden først at lære en masse regler. Man fører den grå goo rundt og forsøger at spise ting, der er mindre end den. Når den vokser, åbner der sig nye muligheder, og det er tilfredsstillende at se omgivelserne skifte fra noget, der virker stort, til noget, der kan sluges.

Det gør også spillet oplagt som en lille fælles udfordring: én person kan styre, mens en anden foreslår, hvad der skal spises først. Jeg ville dog ikke gøre det til et spil, hvor flere forventes at spille samtidigt eller skiftes efter en fast regel. Det er nemmere at aftale et naturligt stop efter et niveau eller en kort session end at afbryde midt i et forsøg. Hvis telefonen deles, er det værd at beslutte på forhånd, hvem der spiller, og hvornår den gives videre.

Praktiske grænser på en delt enhed

Spillet er let at forstå, men en delt telefon kræver stadig lidt omtanke. Hvis flere bruger den samme enhed, bør I aftale, om fremskridt og valg skal høre til én persons spilsession eller være fælles. Jeg ville ikke regne med, at selve spillet løser den slags konto- eller profilgrænser for jer; den enkle løsning er at holde styr på, hvem der spiller, og undgå at andre fortsætter midt i et niveau uden at spørge.

Et nyttigt lille ritual er at lade spilleren afslutte det, vedkommende er i gang med, før telefonen skifter hænder. Det mindsker risikoen for, at en anden ved et uheld ændrer retning eller afbryder en jagt efter noget bestemt. Det er især relevant, fordi styringen foregår direkte på skærmen: en fingerbevægelse kan hurtigt ændre, hvor goo’en bevæger sig hen. På en mindre skærm eller med flere hænder omkring enheden kan det være værd at give spilleren lidt plads.

Enkel styring, men ikke helt uden friktion

At styre ved at trække fingeren hen over skærmen er ligetil, så man behøver ikke en lang introduktion eller komplicerede knapkombinationer. Det er en klar fordel, når man vil spille i et par minutter eller lade en ny spiller prøve. Samtidig betyder berøringsstyring, at præcisionen afhænger af, hvor roligt man kan føre goo’en gennem området. Hvis man forventer den præcise reaktion fra et spil med fysiske knapper, kan bevægelserne føles mindre direkte.

Mit råd er at styre med korte, bevidste fingerbevægelser frem for at føre fingeren hektisk rundt. Det er lettere at holde øje med, hvad der er spiseligt, og at undgå at miste overblikket, når figuren bliver større. En anden praktisk detalje er at betragte et niveau som en lille rute: se først efter nærliggende ting, der kan spises, og lad væksten åbne vejen til større mål. Det er en mere overskuelig måde at spille på end at forsøge at jage alt på én gang.

Fra lille goo til kaotisk storvækst

I Tasty Planet: Back for Seconds starter du som en lillebitte grå goo, der slubrer alt, hvad der er mindre end dig selv. Det er lige så simpelt som det lyder, men det er netop det, der gør spillet så vanedannende. Du vokser, mens du æder, og snart nok er du stor nok til at konsumere hele byer, skove og endda planeter! Ja, det er lidt vanvittigt, men det er også utrolig tilfredsstillende at se din lille goo vokse sig enorm.

Grafik og lyd

Grafikken er enkel og tegneserieagtig, hvilket passer perfekt til spillets humoristiske tone. Det er ikke noget, der vil blæse dig bagover, men det er charmerende på sin egen måde. Lydsporet er sprudlende og passer godt til den kaotiske stemning, der følger med at æde sig gennem universet. Det er ikke noget, du vil spille på repeat på din Spotify, men det fungerer glimrende in-game.

Spilmekanikker og kontrol

Kontrollerne er ret intuitive. Du styrer din goo ved at trække fingeren hen over skærmen, og det er alt, hvad du behøver at vide for at komme i gang. Spillet introducerer nye elementer og udfordringer, efterhånden som du skrider frem, hvilket holder tingene friske og interessante. Det er super nemt at komme ind i, men bliver gradvist mere udfordrende, hvilket holder dig engageret.

Den stigende udfordring gør det værd at være tålmodig, hvis et område ikke går, som du håbede. I stedet for at bevæge dig tilfældigt rundt kan du bruge et øjeblik på at finde mindre mål og vokse nok til at håndtere større ting. Det er en lille ændring i tilgang, men den gør spillet mindre frustrerende, når du støder på noget, du endnu ikke kan spise. Den enkle grundregel forbliver den samme, mens situationerne omkring den ændrer sig.

Niveauer og udfordringer

Der er masser af niveauer at komme igennem, og hver enkelt byder på sin egen unikke udfordring. Fra at æde små bakterier til at sluge hele byer, der er altid noget nyt at opdage. Det er sjovt at se, hvor stor du kan blive, og spillet giver dig rigelig med incitament til at komme tilbage for mere.

Det er her, spillet adskiller sig fra mange andre hurtige actionspil. I stedet for primært at bygge spændingen på kamp eller hurtige reaktioner handler det om at læse omgivelserne og vokse gennem det, du kan nå. Hvis du helst vil have modstandere, våben eller en konstant strøm af intense kampe, er det ikke den oplevelse, du får her. Til gengæld er den legende skala og forvandlingen fra lille til enorm en særlig styrke, som gør niveauerne lette at følge med i.

Den udvikling gør det også nemt at vælge, hvornår man spiller. Et niveau kan fungere som en kort pause i løbet af dagen, mens flere niveauer i træk passer bedre, hvis man har tid til at blive opslugt af forløbet. Jeg ville ikke starte et nyt forsøg, hvis jeg ved, at jeg straks skal lægge telefonen fra mig; det er mere tilfredsstillende at stoppe ved en naturlig afslutning end at blive afbrudt midt i bevægelsen.

Hvem får mest ud af det?

Med PEGI 3 er spillet egnet til et bredt publikum aldersmæssigt, og den umiddelbare idé gør det lettere at prøve sammen med yngre spillere. Det betyder ikke, at alle automatisk vil synes om det: nogle børn kan have brug for hjælp til at forstå, at de skal spise ting, der er mindre end goo’en, mens voksne, der søger dyb strategi, kan finde gentagelsen for enkel. Jeg ville se det som et uhøjtideligt spil, man kan dele og snakke om, ikke som en erstatning for et mere omfattende eventyr.

For voksne er det især et godt valg, hvis man vil have noget farverigt og ukompliceret at tage frem uden at skulle huske et kompliceret kontrolsystem. Hvis man derimod leder efter en lang fortælling, en stor rollebesætning eller taktiske valg med mange lag, er et andet action- eller eventyrspil sandsynligvis et bedre match. Her er fornøjelsen mere umiddelbar: se, hvad der kan spises nu, og oplev, hvor langt væk fra startstørrelsen man kan komme.

Gentagelser, mål og den rette forventning

Spillet har en høj replay-værdi, da du kan gå tilbage og prøve at slå dine tidligere rekorder. Der er også forskellige mål og achievements, som giver dig noget ekstra at arbejde hen imod. Hvis du er en af dem, der elsker at perfektionere dit gameplay, vil du finde masser at komme efter her.

Den slags ekstra mål passer godt til spillere, der nyder at finpudse en rute eller se, om de kan gøre det bedre næste gang. Men hvis du kun spiller for at opleve nye omgivelser én gang, kan lysten til at vende tilbage afhænge af, hvor meget du holder af gentagelser. Jeg synes, det er bedst at gå ind med forventningen om et afslappet spil med små personlige udfordringer, ikke et konkurrencepræget actionspil med konstant nyt indhold.

Prisen er 34,00 kr., så jeg ville overveje, hvor ofte jeg faktisk spiller denne type oplevelse, før jeg køber det. Det er et betalt spil, ikke noget jeg ville vælge alene for at udfylde et par minutters ventetid én enkelt gang. Hvis du kan lide at vende tilbage til niveauer, teste dine egne rekorder og dele korte sessioner med andre derhjemme, er det lettere at få værdi ud af købet. Spillet har et gennemsnit på 4,3 fra 805 vurderinger og 395 anmeldelser, og det er installeret over 50.000 gange.

En enkel oplevelse med tydelige rammer

Dingo Games’ actionspil udkom den 27. sep. 2017, og den aktuelle version er 1.8.7.0. Det kræver Android 5.0 eller nyere. Det er nyttigt at tjekke systemkravet på den enhed, spillet skal bruges på, især hvis det er en ældre fællestelefon. På den måde ved man, om den kan køre spillet, før man planlægger at lade flere i husstanden prøve det.

Min samlede vurdering er, at det fungerer bedst som en let tilgængelig, humoristisk pause snarere end som et stort spilprojekt. Den enkle styring og den tydelige vækst gør det nemt at invitere andre ind, mens de gradvist nye udfordringer giver en grund til at fortsætte. Omvendt bør du vælge noget andet, hvis du ønsker præcis knapstyring, en omfattende historie eller et spil, hvor hver session føles markant anderledes.

Alt i alt er Tasty Planet: Back for Seconds en sjov og afslappet oplevelse, der er perfekt til korte spilsessioner. Det er nemt at spille, men svært at mestre, hvilket gør det til en fantastisk tidsfordriv. Så hvis du er klar til at tage en bid af universet, kan du finde spillet til både Android og iOS. Klar, parat, spis!